"Årets Energist"

Et kalenderårs afslutning betyder i sportens verden kåring af mangt og mange i et væld af forskellige kategorier.

Hos Farsø Tri & Trim har vi siden 1992 haft vores egen helt særlige kåring under navnet "Årets Energist". En hæderstitel som blev indført året efter klubbens fødsel. Titlen dækker yderst bredt og er en anerkendelse for fx én unik og aktuel sportslig præstation på højt niveau eller på motionsplan, et stort organisatorisk engagement eller man har gjort sig humoristisk bemærket.

Udover at blive beæret med titlen får årets vinder overrakt en vandrepokal med sit navn indgraveret og retten til at have pokalen stående hjemme på kaminhylden i ét helt år.

Navnet på vinderen afsløres hvert år den 24.december under julehyggen til Kalenderløbets afslutning. Som udgangspunkt er det bestyrelsen, som indstiller til titlen og begrunder årets valg af kandidat.


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram