Hip Hip Hurra - 35 års JUBILÆUM! 
Vi fejrer, det er 35 år siden en håndfuld glade herrer med triatlon-drømme stiftede Farsø Tri & Trim.
Det festligholdes med en hyggetur tilbage til rødderne i Kommuneskoven (idag kendt som Uhrehøje Plantage), hvis stier og lysåbninger har dannet kulisse for mangen en træningstur og hyggestund for klubbens medlemmer gennem årene.
Tid & Sted:
SØNDAG 22.marts kl.9.30 
- Uhrehøje Plantage, Farsøvej 95, 9640 Farsø (Bjørns Hus)
Program:
- kl.9.30, vi mødes ved Tipien. VELKOMST
- Løbehold afsted (lang tur + kort tur, vi deler op i hold alt efter tempo & distance).
- Gåhold tænder bål i fællesskab, snitter grønsager og gør klar til simremad over bål.
- ca. kl.11 - Vi bytter!
- Gåhold afsted på tur i skoven.
- Løbehold overtager vedligehold af bålet, rører i gryden så simremaden ikke brænder på og i fællesskab gør det sidste klar til spisning. Samarbejde er vigtigt!
- ca. kl.12.30 - Spisning!

- Herefter skal vi prøve kræfter med et par Teambuilding aktiviteter kyndigt ledet af Bjørn Jakobsen (selvsamme Bjørn, der var med til at stifte klubben i 1991 og tidl. formand).
- når latteren har lagt sig, samarbejdsevnerne færdig afprøvet og konkurrencegenet atter faldet til ro, afslutter vi med kaffe/te & kage.
- ca. kl.15.30 - Tak For Idag!
Det praktiske:
- Parkering, på den store plads lige før Bjørns Hus.
- Toiletter, og mulighed for omklædning, forefindes i huset (% bad).
- Husk, skiftesko & tørre sokker efter løbeturen!
- Påklædning, tag ekstra varmt tøj på og et tæppe med, vi er udendørs og i tipien.
- Medbring selv termokande med te/kaffe til om formiddagen! (vi brygger først kaffe i huset efter spisningen).
Tilmelding og pris:
- kun 50 kr pr pers! Betales via MobilPay til 131622. Skriv "jubilæum" og alle navne hvis du betaler for mere end én.
- tilmelding SENEST mandag 16.marts!!
Det bliver en skovtur, vi sent vil glemme!
Klar - parat - Jubilæum!!
